Indhold
I Zwift kan du købe virtuelt udstyr som cykler og hjulsæt. Det gør du ved, at optjene Drops. Drops kan du optjene på flere forskellige måder, men selvfølgelig kun ved at cykle. Drops fungerer som en slags virtuel valuta.
Det ved du sikkert godt, og du er nok bare interesseret i at vide hvordan du kan tjene dem endnu hurtigere, så du kan købe din næste ramme og hjulsæt så du står endnu skarpere i dit næste løb – for rammer og hjulsæt betyder rigtig meget alt efter hvilke typer løb du skal køre.
Men hvordan fungerer Drops egentlig? Hvordan tjener du dem, og hvordan kan du tjene dem hurtigere?
Grundlæggende svarer én Drop til ca. 1 cent. Det betyder, at en cykelramme til 10.000 dollars (i skrivende stund ca 67.000 kr) vil koste omkring 1.000.000 Drops, mens et hjulsæt til 1000 dollars (i skrivende stund ca 6.700 kr) vil koste 100.000 Drops. Det er selvfølgelig en form for forsimpling.
Du optjener Drops ved at cykle. Og jo mere du yder, jo flere Drops. Det vil også sige, at træder du hårdt opad en bakke så tjener du flere Drops end hvis du bare hygger eller ruller af.
Helt præcist hvordan Drops tilegnes kendes kun af Zwift, men her er der lidt indikationer baseret på min – og andres – erfaring med spillet.
Flere faktorer spiller ind i indtjening af Drops
De 5 faktorer der har den største påvirkning af din indtjening af Drops (altså hastigheden hvorpå du optjener Drops):
- Forbrændte kalorier er den største faktor. Så giv den max gas for hurtigere indtjening
- Jo skrappere stigninger og højdemeter, jo flere Drops – og kan du holde en høj fart, så går indtjeningen endnu hurtigere
- Jo længere du cykler, jo flere Drops. Kilometer, kilometer, kilometer…
- Få Ride Ons/Thumbs up. Det øger din faktor rigtig meget. Din Drops flyver ind på kontoen! Så hav mange venner eller følgere = større sandsynlighed for Ride Ons = Drops på kontoen
- Kør ture sammen med en Pace Partner. Dette vil give dig en multiplier på dine optjente Drops. Jo længere tid sammen med en Pace Partner, jo højere Drop multiplier.
Uddybelse af faktorer
Forbrændte kalorier: Dine forbrændte kalorier hænger sammen med dine watt. Så jo højere watt du træder, jo flere Drops. Så det betyder du bliver afregnet i Drops som fortjent.
Stigninger: Jo skrappere bjerge og bakker du kører, jo hurtigere optjener du Drops. Men det koster selvfølgelig også lidt på din energi at klatre højt og hurtigt. Til gengæld kan du også tjene hurtige kilometer og Drops, når du kører nedad igen. Bare husk at du skal holde kan i pedalerne. Stopper du trådet, så får du ingen Drops.
Distance: Hvis du cykler langt får du selvfølgelig flere Drops, men det er også den måde de får færreste Drops på. Altså at køre på flad vej. Så enten skal du træde en masse watt eller rulle med en Pace Partner. Så får du flere Drops på flad vej og får taget noget distance – som giver dig XP, så du kan komme op i level.
Ride Ons: Når du modtager en Ride On, fordobles din indtjening af Drop i 15 sekunder. Modtag en Ride On, mens du klatrer på en stejl bakke, og du vil se din optjening af Drops gå amok!
Multiplier: Når du kører med en Pace Partner kan du gange din optjening op med 2,5! Det vil sige, at i starten skal du rulle et godt stykke tid med en Pace Partner før du begynder at få en multiplier på. Men så går den stille og roligt fra x1.2 op til x2.5! Smid så lige en Ride On og en stigning på, og så skal du se en indtjening, som sprænger banken!
Køn: Faktisk spiller køn også en rolle – kontroversielt, I know 🙂 Kvindelige ryttere tjener 10% flere Drops end mandlige ryttere for samme indsats. Det skyldes dokumenterede præstationsforskelle mellem mandlige og kvindelige cykelryttere.
Bonus Drops ved levels
Du kan også få bonus Drops, når du når visse levels. Hvis dit nye niveau er deleligt med 5 (15, 25, 30, 35 osv.), modtager du 25.000 Drops. Er det deleligt med 10 (10, 20, 30, 40, 50 osv.), får du 100.000 Drops.
Hvordan optjener man hurtigst Drops?
Du kan faktisk relativt hurtigt optjene Drops. På en træningstur på 1,5 time op ad Alpe du Zwift (Road to Sky) kan du nemt optjene over 50.000 Drops – ved at ligge på lidt over 200 watt i snit – selvfølgelig også afhængig af din vægt kan dette være en forholdsvis moderat tur. Det giver dig omkring 35.000 Drops i timen.
En opsummering på hvordan du tjener flest mulige Drops
Med alle disse faktorer i betragtning, er den hurtigste måde at få Drops på:
- Klatre. Meget
- Skaf venner/følgere, der giver dig Ride Ons
- Kør med en Pace Partner for at modtage en Drops Multiplier
- Kør kør kør!