Danskerne har et kæmpe fokus på deres udseende generelt. Det er blevet en konstant ting, som florer i danskernes tanker konstant når det gælder kroppen, tøj, bil og hjemmet. Det hele skal leve op til idealerne, som skabes i samfundet. Der er mange tabus er bliver udkæmpet, så det er nemmere at være det menneske, man er født som. Det er et meget omdiskuteret emne, da der er mange holdninger og mange forskellige grundlag til at ville ændre sin krop.
Danskerne og deres fokus på udseendet
Danskerne dyrker fitness, løbetræner og taber yogalektioner. Stadig flere supplerer træningen med slanke- og sundhedskure i kampen om at opnå et bestemt kropsideal, mens andre dyrker kroppen ved at udsmykke den med tatoveringer, og piercinger eller forskellige skønhedsoperationer. På de sociale medier udstilles kroppen ofte som et symbol på succes. I Oldtidens Grækenland blev kroppen opfattes som spejl for både kropslig og sjælelig værdighed – og stillet til skue for publikum og guder. Kropsdyrkelse i forskellige former er altså en del af vores kulturhistorie, men alt for meget opmærksomhed på det fysiske og det ydre kan nemt tage overhånd.
Særligt unge kan være sårbare overfor urealistiske kropsidealer, som kan skade deres selvværd og sundhed. Mens tidligere undersøgelser har tegnet et dystert billede af de unges forhold til deres kroppe, tegner en aktuel undersøgelse fra sex og samfund dog et billede af, at de fleste unge er ganske tilfredse med deres kroppe.
Det er en stor samfundsmæssig diskussion, for vi er alle så forskellige. Der er forskellige grunde til at ønske sig en anden krop eller ændringer ved den. Nogle har et sundt forhold til kroppen og andre et usundt, det kan være svært at skelne imellem det.
Du kan træne sig naturligt sund og smuk
Træningen er centralt i nutidens dyrkelse af kroppen. Ifølge idrættens analyseinstitut dyrker 61% af danskerne motion og idræt, svarende til 3.477.000 personer. Af dem dyrker ca. 1 million fitness, og fra 2006 til 2015 blev antallet af fitnesscentre i Danmark fordoblet, viser tal fra Danmarks Idræts-Forbund.
Hvis man kommer i fitness eller træningsmiljøer, hvor mange har en lav fedtprocent, flad mave og store muskler, så bliver det ofte ens ideal. Det handler altså meget om det miljø man befinder sig i, og frygten for ikke at være en del af fællesskabet. Men vil gerne passe ind og kropsidealet kommer ofte fra vennerne.
Man kan gøre meget for at opnå den krop man godt kunne tænke sig. For det fleste er det en sund krop, som også virker trænet i den ene eller anden ende af skalaen. Din vej til drømmekroppen er ikke ukontrollerede slankekure eller skadende træning. Derfor er det også blevet populært at få hjælp til træningsprogrammer og planlægning af kostplaner, efter egne personlige behov og krav. Det er en lang bedre måde at opnå en sund og pæn krop på, naturligt. Det kan være hårdt arbejde, men man kan nå langt med en god kost og jævnligt motion.
Skønhedsindgreb bliver langsomt normaliseret
Skønhedsoperationer er de ting, som man ikke bare kan træne væk. Der er mange måder at ændre sin krop på, så den ligner mere det ideal man selv ser op til. Det bliver mere og mere almindeligt at få foretaget operationer eller mindre indgreb, som ændrer lidt eller meget på ens udseende.
Der er delta meninger om, om det brude være så normaliseret at ændre sin krop og ikke holde sig til den man er født med. Men fakta er, at flere danskere benytter sig af det, hvor noget får mere selvtillid og andre mindre. Nogen får denne ene ting lavet, andre fortsætter ud ad samme vej, og får ordnet så meget som muligt. Danskerne mest eftertragtede behandlinger er oftest i ansigtet. Her er der løft af øjenbryn, ansigtsløft, rynkebehandling eller en næseoperation. Noget af det man hører meget af, er selvfølgelig også brystforstørrelse eller reduktion og fedtsugning.
Der er mange grundlag for skønhedsoperationer og nogle har måske endda været ude for en ulykke, hvor det er deres eneste mulighed for at komme til at ligne deres gamle jeg igen. Den moderne plastikkirurgi blev primært startet af britiske krigskirurger under og efter 1. verdenskrig i forbindelse med den, indtil da, helt utilstrækkelige behandling af det store antal soldater med svære vansiringer. Dengang gik de fleste plastikkirurgiske operationer ud på at dække et sår med ny hud, som først skulle formes og tilpasses. Deraf navnet. Plastikkirurgien er også det speciale som beskæftiger sig med behandlingen af brandsår.
