Indhold
- 1 Hvad er klatresko?
- 2 Udvalg af klatresko – klik på skoen og se alle størrelser og andre modeller
- 3 Hvordan er en klatresko anderledes?
- 4 Hvad er kendetegnende for en klatresko?
- 5 Hvordan virker klatresko?
- 6 Udvalg af klatersko – klik på skoen og se alle størrelser og andre varianter
- 7 Kan man kun bruge en klatresko på en klatrevæg?
- 8 Det skal du være opmærksom på, når du køber dine klatresko
- 9 Klatring kan anbefales fordi det både er sjovt udfordrende og styrkende
Hvad er klatresko?
Klatresko er et af de basale redskaber ved siden af reb, seler og en kalkpose. Det er noget af det første, som du vil få lyst til at gå ud og investere i, og det er også noget af det første, som du med fordel kan gå ud og investere i, når du har besluttet dig for, at klatring er en sportsgren, der skal blive i dit liv.
Klatreskoene er helt essentielle for dig, der klatrer – både i klatrecenteret og i naturen. Det er nemlig dem, der sørger for, at du kan stå ordentligt fast med fødderne, når du bevæger dig opad. Hvis ikke du står ordentligt fast, så vil du være for afhængig af dine arme, og du vil også have nemmere ved at glide. Det kan resultere i, at du enten falder ned, eller at du pludselig hænger fra en arm og skal bruge energi på at få grebet igen.
Derfor er det altså vigtigt, at du har de rigtige sko, hvis du vil have en succesfuld tur – og så gør det bare hele processen en smule nemmere, som udstyr jo ofte gør.
Udvalg af klatresko – klik på skoen og se alle størrelser og andre modeller
Hvordan er en klatresko anderledes?
At finde ud af hvilke klatresko, som du bør købe, kan være utroligt svært, hvis ikke du har erfaring med det. Det skyldes særligt, at klatresko ikke ligner andre sko. Faktisk adskiller de sig en hel del, og du kan derfor ikke rigtigt bruge din erfaring fra at købe løbesko.
Udseendet på skoen
En klatresko ligner ikke engang en løbesko eller en sneaker. Det ligner mere en sko, som du tager på, hvis du cykler og klikker dine sko fast til pedalen eller en hjemmesko, som du tøffer rundt i derhjemme – det er dog kun, hvad angår udseendet.
Skoens snude
I praksis har klatreskoen en hård snude, der beskytter din tær, hvis du svinger ind mod væggen for at stå fast med fødderne. Snuden er ofte fremstillet i hård gummi, og så er der mange af skoene, der lukkes med velcro.
Typen af sko
Der findes kort sagt to forskellige typer sko: En bananformet klatresko og en flad klatresko.
Den flade klatresko har en flad profil, og den ligner altså mere en almindelig sko, men den anden skos profil er bananformet. Til at begynde med vil den flade sko være det rigtige valg. De sidder ikke nær så tæt til foden, og derfor vil du få en mere behagelig oplevelse.
Den bananformede sko med et mere aggressivt udseende er den bedre sko, men det kræver tilvænning af mase sin sko ned i denne type. Hvis du ville kaste dig ud i denne type sko til at begynde med, ville du højest sandsynligt købe en sko, der er for stor, men stadig ubehagelig og dermed får du ingen gavn ud af dit køb.
Hvad er kendetegnende for en klatresko?
- De skal sidde til, men uden at de strammer eller det gør ondt
- De har en god og tyk snude
- Snuden er gerne lavet i hårdere gummi
- De har en god og stiv støtte i forfoden
- En tynd, blød sål i friktionsgummi
- Typen af sko: flad eller bananformet
Hvordan virker klatresko?
Klatreskoen har – lidt forsimplet sagt – to primære formål. Ved at klatre med klatresko forsøger du at opnå god friktion mod klippen eller mod klatrevæggen, og du forsøger at opnå et sikkert fodfæste, selv hvis du står på en meget lille overflade som et lille greb eller en liste, hvor en almindelig sko ville bøje og glide af.
God friktion mod klippen eller mod klatrevæggen opnås igennem en tynd og blød sål, der ofte vil være fremstillet i friktionsgummi. Det sikrer nemlig en stor kontaktflade, men det sikrer også en god friktion imellem dine sko og det, som du står på.
At sikre et sikkert fodfæste kommer fra størrelsen på klatreskoen. Den vil ofte være mindre en mange andre sko, og så vil den også sidde tættere på foden, så der er plads til, at du kan få foden ordentligt på plads – også når der ikke er meget plads at gøre godt med.
Udvalg af klatersko – klik på skoen og se alle størrelser og andre varianter
Kan man kun bruge en klatresko på en klatrevæg?
Klatresko skal både bruges, hvis du klatrer i naturen, men også hvis du klatrer på en klatrevæg i et klatrecenter. Det er helt essentielt, at du har klatresko på, og derfor er det også noget, som klatrecentrene lejer ud, ligesom sko bliver lejet ud i en bowlinghal.
Som sagt er det med til at sikre, at du står ordentligt fast, og hvis ikke du bruger klatresko, vil du være alt for afhængig af dine arme, og turen vil blive unødvendigt hård. Derfor er det også noget af det, som det anbefales, at du går ud og køber som noget af det første. På den måde bruger du nemlig ikke sko, der bliver slidt ned og svedt i af andre, og dermed vil det aspekt af sporten blive mere behageligt.
Du kan muligvis have interesse i, at læse om valg af indendørssko også.
Det skal du være opmærksom på, når du køber dine klatresko
At købe klatresko er ikke nødvendigvis helt nemt – særligt ikke hvis du er ude for at købe dit første par. Der er nemlig nogle forskellige ting, som du med fordel kan være opmærksom på, så du er sikker på, at dit første valg også er rigtigt.
Hvis du er ude og kigge på klatresko, så kan du med fordel overveje disse ting eller blot have dem i mente, og på den måde har du større chance for at få succes med dit første køb. Hvis du får købt et par sko, som du ikke er helt tilfreds med, så kan det gå ud over din glæde ved at klatre, og det er bestemt en stor skam. Altså er det vigtigt, at du tænker det ordentligt igennem.
Typen af sko
Som tidligere nævnt findes der som udgangspunkt to forskellige typer sko, og du bør som nybegynder købe den flade type. Det er den, der kendes som en allround klatresko, og den har typisk en stiv sål og en høj hælkappe, der giver god støtte.
Det valg afhænger som sagt af, at du skal vænne dig til skoen, men som nybegynder ved du højest sandsynligt ikke helt, hvilken type klatring, der mest er dig. Derfor er det bedst, hvis du køber en sko, der kan det hele, mens du er i gang med at prøve forskellige typer klatring af. Det lader dig eksperimentere, så du kan finde lige netop den klatringsform, som du holder mest af.
Pasningen af klatreskoen
Pasningen af klatreskoen er en anden ting, der er enormt vigtigt. Her menes der størrelsen på skoen, men faktisk også formen.
Din første klatresko skal være komfortabel. Den skal sidde tæt til, men den bør ikke være ubehageligt stram – igen kræver det tilvænning af mase foden ned i denne type sko.
Hvis ikke skoen sidder tæt nok, så mindskes både støtten til foden, men også følingen med væggen eller grebene. Dermed vil din klatring blive hæmmet, og hvis der er noget, som du ikke har brug for som nybegynder, så er det at gøre sporten mere udfordrende end højest nødvendigt.
Hvis de er for stramme, så vil du dog også opleve, at smerten ødelægger fornøjelsen, hvilket igen er grunden til, at du skal starte med den flade model.
Skoens materiale
Ofte vil klatresko kunne findes i mange forskellige materialer, hvilket gør det svært at vælge imellem de forskellige typer, hvis ikke du ved, hvilken effekt ét materiale har fremfor et andet. Det er nemlig ikke ligesom med toppe og bukser, hvor det handler om komfort.
Oversiden på en typisk klatresko vil være udført i læder, kunstlæder eller et andet syntetisk fremstillet materiale. Den vil ofte være perforeret for, at du får bedre ventilation til fødderne, hvilket gør skoen mere komfortabel.
Der er væsentligt større forskel på undersiden på en klatresko alt afhængig af, hvad du prioriterer. Med en blød gummi får du et bedre greb og bedre friktion med væggen eller grebene, mens en hård gummi nemmere vil glide af.
Hvis du vælger en tynd sål, så har du mere kontakt og føling med underlaget, men den vil selvfølgelig også hurtigere blive slidt ned. Dette vil være det rigtige valg på længere sigt, men i starten vil du hurtigt slide en tynd sål op, da du skal lære teknikkerne og i processen vil glide en del på grebene.
Lukning
Klatresko findes med forskellige lukninger. Du kan vælge imellem velcro, snørebånd eller slippers, der bare lige skal trækkes på. Der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige lukninger, hvilket netop er grunden til, at der er forskellige typer.
Med en sko med velcrolukning eller en sko af slipper typen, vil du hurtigere kunne tage skoen af og på. Det er den sko som mange, der primært dyrker boulderklatring foretrækker.
Snørebåndsskoen er derimod det rette valg, hvis du primært dyrker ruteklatring eller klatring på tur, da det giver en bedre pasform på skoen langs foden.
—
Det bedste du kan gøre, inden du køber dine første klatresko, er at prøve forskellige modeller af. Hvis du starter ud med at klatre i et klatrecenter, så vil det ofte være muligt at låne klatresko til dine første ture.
Selvom det måske ikke virker tiltalende at sætte fødderne ned i en sko, som en masse fremmede af svedt i, så er det faktisk den bedste måde, hvorpå du kan få en fornemmelse af, hvad du gerne vil have i en klatresko.
Efterhånden som du får styr på teknikkerne eller måske ændre dine teknikker, kan du prøve forskellige modeller og på den måde blive klogere på, hvad du i virkeligheden foretrækker.
Hvis du vil ud at købe et par sko relativt hurtigt inde i din karriere som klatrer, så kan du med fordel spørge ”eksperter” til råds. Med eksperter menes der dem, som arbejder i klatrecenteret og har en masse erfaring. De har højest sandsynligt prøvet mange modeller, og det er garanteret ikke første gang, at de har skulle rådgive en nybegynder.
Klatring kan anbefales fordi det både er sjovt udfordrende og styrkende
Klatring er en sjov aktivitet, der både er udfordrende, men også utroligt spændende, når først du har fået taget om sporten. Det er en sportsgren, der ofte bliver overset eller glemt – eller måske blot en sportsgren, som mange er bange for at få taget hul på, hvilket er en stor skam.
Klatring er nemlig noget, som alle kan deltage i, og det rummer en lang række forskellige træningsmæssige fordele, som for eksempel en masse styrke – særligt i overkroppen.
Det er desuden en sport, der kan give fantastiske oplevelser i naturen, når du får modet på at træde væk fra det bløde underlag og 100% stole på linen, der skal holde dig, hvis du mister grebet.
Altså er der mange gode grunde til, at du skal begive dig ud på et klatreeventyr – enten i klatrecenteret eller i naturen – det er helt op til dig. Uanset så kan du få brug for et par klatresko. Og lige netop dem kan du læse meget mere om her.
Når du har fundet en klatreklub og en klatrevæg, så kan du også tage et kig på vores guide til valg af klatrebukser.