Det er altid motiverende for ens løbeture, at man kender distancen. Det er specielt motiverende for os, som er til tal og “intern konkurrence”. Og for nogen er det også meget motiverende, at kunne se fremskridt. At man kan løbe længere og med en bedre fysisk følelse i kroppen.

Hvor langt løb du så?

Du har mange muligheder for, at finde ud af hvor langt du har løbet. Hvis du spørger, hvor langt du løb, så er det sikkert fordi, du ikke har et løbeur eller et smartwatch – som du har brugt i hvert fald.

Men her får du en liste over muligheder for, at finde ud af hvor langt du har løbet på en given løbetur.

  • Brug min rutemåler her og se hvor langt du har løbet på din løbetur
  • Smartwatch – Brug et smartwatch som fx:
    • Apple Watch, Samsung Galaxy Watch Active, Fitbit Versa, Garmin Venu eller en af de mange andre lignende muligheder.
  • Løbeur (for nogen omtalt som GPS-ur) – Brug et løbeur – eller GPS-ur – som fx:
    • Garmin Forerunner, Garmin Vivoactive, Suunto Spartan, Suunto Fitness eller én af mange andre lignende løbeure.
  • Online udregning – Brug en online udregner, hvor du kan indtegne din rute på et kort og få givet en distance. Brug fx:
    • iForms ruteplanner, som bruger Openstreet-software. Den samme online software som Løberute.dk bruger. På iForms ruteplanner kan du også få udregnet dit kalorieforbrug og indtaste din løbetid.
  • Smartphone – En smartphone har indbygget på GPS, så hvis du henter en app til at måle distance, mens du går eller løber, så kan du nemt følge med i hvor langt du har løbet. Der er tons vis af løbe-apps til smartphones. De mest brugte er Endomondo, Runkeeper, Strava, Couch to 5k og Nike+.
  • Cykel eller kør ruten i bil – Er det muligt, så kan du enten cykle ruten (med en cykelcomputer) eller køre ruten i bil og se hvor langt du har løbet. Umiddelbart anbefaler jeg, at du enten cykler ruten eller bruger én af de ovenstående muligheder, når du skal regne ud hvor langt du har løbet.