Fordele ved at tage på vandretur

10. apr 2022 | Vandring

Vandring er en fysisk aktivitet, som er populær. De fleste mennesker med et rimelig godt helbred kan tage på vandretur, og man kan altid gå i sit eget tempo og vælge en rute, som passer til ens fysiske formåen. Man kan således vælge ruter af forskellige længder, og man kan også vælge, om det skal være et fladt landskab, eller om man er klar til at bestige nogle skråninger og bakker, som er mere udfordrende for ens fysik, men hvor der som regel venter en fantastisk belønning, når man når en bakketop og kan opleve den fantastiske udsigt.

Tilbage til det mere enkle liv

I en stresset hverdag kan det være svært at geare ned, når man kommer fra arbejde. Men hvis man fx i weekenden tager sine vandresko på og går ud i naturen, så kan man slippe stress og jag. Man får mulighed for at leve det simple liv, hvor man med en vandresæk på ryggen og vandrestaven i hånden sætter den ene fod foran den anden. Man kan nærmest komme i en slags meditativ tilstand, som virker utrolig afstressende, og hvor man får ladet op og får ny energi. Det er en god ide at tage mobiltelefonen med, som kan anvendes i nødstilfælde, men ellers lade mobilen ligge i rygsækken og tage en pause fra det digitale liv. I stedet kan man koncentrere sig om at gå, spise og sove, og dermed vender man tilbage til det helt enkle og basale i livet. Man opnår et nærvær, hvilket er meget berigende, også når man er flere personer, der vandrer sammen.

I tæt kontakt med naturen

Som moderne mennesker kan vi godt miste kontakten til naturen, især hvis vi bor i en større by. Når vi tager ud for at vandre i naturen, kommer vi i tæt kontakt med træer, planter, blomster og dyr. Vi kan følge med i årstiderne, og vi lægger mere mærke til, hvordan vejret skifter. I naturen bliver man mødt med en mangfoldighed af farver, dufte og lyde og lugte. Man kan høre fuglene synge, og man kan plukke bær fra buskene undervejs. Naturen har en beroligende effekt på mennesker, som kan slippe stress og opnå en bedre fysisk og mental balance, som kommer til gavn i hverdagen.

Få et bedre fysisk og psykisk velvære

Fysisk aktivitet er også godt, når man gerne vil tabe sig. I stedet for at stå i et motionscenter kan man vælge at få motion i naturen. Man kan sætte tempoet op eller ned, og man kan vælge vandreruter, som er mere fysisk krævende, alt efter hvor meget sved man gerne vil have på panden. Det er godt til at forebygge hjerte-kar-sygdomme og diabetes, fordi det forbedrer kredsløbet, styrker musklerne og får blodtrykket og kolesteroltallet til at falde. Regelmæssige gåture giver mulighed for at smide nogle overflødige kilo, samtidig med at ens udholdenhed bliver stærkere, når man gennemfører de vandreture, man har besluttet sig for. Man sover også langt bedre om natten, når man har været fysisk aktiv i løbet af dagen, og den friske luft i naturen giver også en bedre søvn. Psykisk giver det også meget mere ro og overskud, når man vandrer i naturen. Man kan tænke over nogle ting, og man kan slippe negative tanker, der ikke gavner en.

Vandring som social aktivitet

Mange hygger sig med at vandre i fællesskab med andre, og dermed bliver det en social aktivitet, som de ser frem til og nyder at deltage i. På vandreture er der mulighed for at få talt sammen, grinet og gennemlevet nogle fysiske udfordringer, som knytter mennesker tættere sammen i et fællesskab omkring vandreture og naturen. Det er også en oplagt aktivitet i ferien, for både voksne og børn kan få stor glæde af at vandre. Det gælder bare om at finde netop den vandrerute, som passer til jeres behov, og de oplevelser I gerne vil have.

 

SE OGSÅ