Yoga for ældre

19. nov 2021 | Yoga

Når man kommer lidt op i alderen, begynder der som regel at melde sig lidt forskellige fysiske skavanker. Man får ondt her og der, ryggen knirker, maven bliver måske lidt for stor, og det kan være svært at bruge kroppen helt så fleksibelt, som man kunne engang.

Når man begynder at opleve, at fysikken knirker lidt, kan man reagere på flere måder. Nogle vælger at begrænse deres fysiske aktivitet, andre vælger at gå i gang med træning og motion, hvis de ikke har været aktive før, og nogle vælger måske at begynde at dyrke yoga for ældre. Og det kan klart anbefales at dyrke yoga for ældre.

Yogahold for ældre

Der findes i dag en lang række klinikker inden for fysioterapi, yogacentre, fitnesscentre og aftenskoler, som udbyder yoga for ældre som særlige hold, hvor der tages hensyn til, at man som ældre ikke kan klare alle de ekvilibristiske øvelser, som man måske kan som yngre eller ungt menneske.

Senioryoga kan også være en god idé, hvis man har bevægelsesproblemer eller fysiske begrænsninger, som betyder, at man ikke kan deltage på et normalt bevægelseshold, altså lave almindelig gymnastik for ældre. Her er yoga for ældre en afslappende og god motionsform, der kan holde gang i kroppen trods alderens begrænsninger. Hvis man for eksempel lider af gigt, fibromyalgi, problemer med nakke, skulder eller ryg, piskesmæld, eller andet, kan yoga for ældre være en rigtig god idé.

Yoga er for alle aldre

Yoga er det aldrig for sent at komme i gang med. Har du dyrket yoga gennem en længere periode af dit liv, er yoga for seniorer jo blot en måde at videreføre denne motionsform på, men har du aldrig dyrket yoga før, kan det være oplagt at prøve denne motionsform ved at deltage på et hold for ældre.

Nogle steder har man særlige seniorlærere, som har en speciel viden om, hvordan ældre bedst muligt kan dyrke yoga, og der kan være mange fordele ved at udøve yoga et sådant sted.

SE OGSÅ